Rekruttering / Try'N'Hire

Traditionel rekruttering

Den rette medarbejder skal ikke kun have erfaringen i orden. Personen skal også passe ind i teamet, arbejdsgangene og kulturen på arbejdspladsen.

Hos ScandiVikarService hjælper vi med hele rekrutteringsprocessen. Vi starter med en grundig dialog om jeres virksomhed, den ledige stilling og de faglige og personlige egenskaber, I søger. Derefter finder, screener og interviewer vi relevante kandidater, inden vi præsenterer de profiler, som bedst matcher jeres behov.

Vi hjælper blandt andet med rekruttering af:

  • Kokke og souschefer
  • Køkkenchefer og kantineledere
  • Køkkenmedhjælpere
  • Opvaskere
  • Tjenere og andet servicepersonale

Vi har allerede hjulpet både kokke og køkkenchefer videre til nye stillinger hos vores kunder. Vores kendskab til branchen betyder, at vi ved, hvilke kompetencer der skal til, og hvad der fungerer i praksis i et professionelt køkken.

Ved traditionel rekruttering bliver den valgte kandidat ansat direkte hos jer. Vi håndterer det tidskrævende arbejde med søgning, screening og de indledende samtaler, så I kan koncentrere jer om den endelige beslutning.

Det giver jer en mere effektiv rekrutteringsproces og et stærkere grundlag for at vælge den rette medarbejder.



Try'n'Hire

Med Try'n'Hire får I mulighed for at lære kandidaten ordentligt at kende, inden I beslutter jer for en fastansættelse.

Kandidaten starter som vikar gennem ScandiVikarService og arbejder hos jer i en aftalt periode. Her kan I opleve medarbejderen i den virkelige hverdag og vurdere faglighed, stabilitet, arbejdsindsats og samarbejde med resten af teamet.

Samtidig får kandidaten mulighed for at lære arbejdspladsen, opgaverne og kollegaerne at kende. Det skaber et mere ærligt grundlag for begge parter end en klassisk jobsamtale, hvor alle trods alt har taget deres pæne skjorte og bedste svar på.

Under Try'n'Hire-forløbet står ScandiVikarService for:

  • Ansættelse og kontrakt
  • Lønudbetaling
  • Pension og feriepenge
  • Forsikring og administration
  • Løbende opfølgning med virksomheden og kandidaten

Try'n'Hire kan bruges til blandt andet kokke, køkkenchefer, souschefer, køkkenmedhjælpere, opvaskere og tjenere.

Når den aftalte periode er gennemført, kan kandidaten overgå til en fast stilling hos jer efter de aftalte betingelser.

Løsningen reducerer risikoen for fejlansættelser og giver jer mulighed for at se, hvordan kandidaten fungerer i praksis, før I træffer den endelige beslutning.